Traditionel japansk akupunktur
I klinikken anvendes der traditionel japansk akupunktur, og til børn anvendes der Shonishin - en børnevenlig udgave af den traditionelle japanske akupunktur.
Traditionel japansk akupunktur er som sådan egentlig ikke japansk, men tager sin oprindelse i Han dynastiets Kina (206 fvt. - 220 evt.). Han dynastiets akupunktur indførtes via Korea til Japan i 500-tallet.
I Japan - fra 1600-tallet og frem - skete der en lang række modificeringer i udførelsen akupunkturen.
I 1600-tallet blev akupunktur et erhverv primært for blinde og svagtseende. Dette betød, at der kom stor fokus på palpering - altså berøring i diagnose og behandlingsøjemed.
Yderligere resulterede udviklingen af et nåleindføringsrør, i at nålenes tykkelse kunne reduceres drastisk.
Fokus på berøring og de ekstremt tynde nåle udmøntede sig i en behandlingsform med langt større præcision og dermed smertefri og langt mere effektiv sygdomsbehandling end tidligere set.
Der udvikles til stadighed på den traditionelle japanske akupunktur for at optimere effektiviteten ud fra parolen: Tradition for fornyelse!
Idag praktiseres den traditionelle japanske akupunktur også under navnet Meridian Terapi (Jap.: Keiraku Chiryo) for at adskille den fra den mere symptom-orienterede moderne akupunktur, som går under navne som "kinesisk akupunktur," "traditionel kinesiske akupunktur" eller "klassisk akupunktur."
Traditionel japansk akupunktur er meget blid og behagelig at modtage. Nålene, der anvendes, er endnu tyndere end dem, der kendes fra den kinesiske akupunktur. De mest anvendte nåle er 0,12 mm i diameter - altså ikke tykkere end et hår og kan været lavet af både kirurgisk stål, guld eller sølv.
I modsætning til kinesisk akupunktur isættes nålene, som regel, kun meget overfladisk! I den traditionelle japanske akupunktur findes der også en lang række teknikker til behandling uden at gennembryde huden med nålen, så har man nåleskræk, kan man sagtens modtage traditionel japansk akupunktur alligevel.