Trænede hænder genopretter livets kilde
Althea Akupunktur
...blid og effektiv japansk akupunktur

Grundig diagnose!

Før behandlingen tager vi  en samtale om det problem, du kunne tænke dig at få hjælp til. Samtalen rummer også spørgsmål om dit generelle fysiske og følelsesmæssige helbred.

Herefter følger en grundig fysisk undersøgelse, hvor der bl.a. tages puls, testes reflekspunkter, ryggen undersøges for skævheder, ligesom maven, ryggen, skuldre nakke, arme og ben undersøges for spændinger. Den fysiske undersøgelse afsluttes med undersøgelse af symptomområdet.

Samtalen og den fysiske undersøgelse afslører de ubalancer, der måtte være årsagen til dine symptomer.

Behandlingen

Behandlingens formål er at skabe bedre blodcirkulation og afbalancere kroppen for således at hjælpe kroppens egne helbredende egenskaber i gang. Resultatet er mere energi, ro, velvære, symptomerne forsvinder og harmoni mellem krop og sind opstår.

Dette opnåes gennem blidt at stimulere forskellige punkter på kroppen med en nål. Punkterne, der anvendes, er valgt specielt til det individuelle ubalancemønster så både årsagen til symptomerne og symptomerne behandles samtidigt.

Under behandlingen med japansk akupunktur, er det normalt, at der anvendes varmebehandling og blid massage til at supplere behandlingen.

Sikker behandling

Jeg bruger kun sterile éngangsnåle!

Jeg er medlem af Praktiserende Akupunktører (P.A.) og er Registreret Alternativ Behandler (R.A.B.), hvilket giver sikkerhed for, at der følges regler for klinisk praksis, at der videreuddannes, at der er en patientansvarsforsikring og at et vist uddannelsesniveau er sikret.

Hvor mange behandlinger?

Forvent et behandlingsforløb. Dette forløb varierer meget fra patient til patient, men gennemsnitligt drejer det sig oftest om 4~10 behandlinger. Dog er der som regel forandringer allerede efter første behandling.

Efter et endt behandlingsforløb er det en rigtig god idé at modtage forebyggende behandlinger med japansk akupunktur med jævn mellemrum.

Hvorfor traditionel japansk akupunktur?

  • Fordi traditionel japansk akupunktur er en velafprøvet terapiform - 1500 års erfaring med effektiv sygdomsbehandling.
     
  • Fordi traditionel japansk akupunktur langt fra kun drejer sig om sygdom, men i høj grad drejer sig om livet, og hvordan vi kan leve det bedst muligt! Japansk akupunktur er udformet til, gennem århundreders testen, hurtigt og effektivt, at hjælpe den enkelte med at overkomme sine symptomer, forstå årsagen til symptomerne og selv tage aktiv del i helbredelsen.
     
  • Fordi forebyggelse af sygdom tages alvorligt! Du får således ikke kun hjælp til dine symptomer, men lærer, hvordan du selv kan forebygge sygdom.
     
  • Fordi traditionel japansk akupunktur kan kombineres med lægelig behandling og minimere behovet for medicin!
     
  • Fordi der ofte er positive bivirkninger som forøget energi, velvære m.m.
     
  • Fordi traditionel japansk akupunktur ofte virker, hvor intet andet gør!